Hos PH Træbyg fandt vi det, vi havde ledt længe efter på Internettet. En garage i træ med valmet tag, så den kunne passe bedst muligt sammen med vores hus. Efter vi er blevet færdige med byggeriet, kan vi se tilbage på en rigtig god byggeproces, hvor alt har fungeret efter bogen. Ja, faktisk ud over det sædvanlige.
Vi kom med målene og PH Træbyg kom med idéerne og den perfekte løsning til vores behov. Vi valgte med lidt hjælp fra en lokal tømrer selv at opføre garagen. Det var lettere end vi troede og de småting vi var i tvivl om, var PH Træbyg lynhurtige til at hjælpe os med.
Resultatet er en stor garage med valm og cementtagsten i samme farve som vores hus. Garagen er isoleret i både loft og vægge og har fjernbetjent ledhejseport og klinker på gulvet, så vi kan bruge den til gildesal. Vi har lige været 24 mennesker til gadefest i garagen. Vi er meget glade for vores nye garage, der har højnet både husets værdi og vores livskvalitet.

Birte og Henning Søndergaard foran deres dejlige garage.
Materialer fra PH Træbyg, inkl. bl.a.
- Sibirisk lærketræ i høvlet og ru udførsel
- 25 graders afvalmet spærkonstruktion
- Teglrøde IBF vinge-øko cementtagsten
- Isoleret og hvidmalet Hörmann ledhejseport med automatik
- Facadedør med termorude foroven og træfyldning forneden
- Topstyret vindue
- Isolerede vinduer og lofter
- Skyggelister, gerigter, fodpaneler og alt i beslag